Klagemuligheder

Du kan klage til BO-VEST, hvis du mener, at andre beboere ikke overholder husordenen eller hvis du er uenig i din flytteopgørelse eller dit forbrugsregnskab.

Sådan klager du
Du skal klage til BO-VEST skriftligt. Vi anbefaler dig at sende din klage via vores selvbetjening Boligfy. På den måde er vi mest sikre på at få alle de informationer, vi har brug for til behandlingen af din klage.

Det letter sagsbehandlingen meget, hvis du er tydelig omkring, hvad du gerne vil klage over. Derfor er det vigtigt, at du vælger den rigtige kategori for din klage, og at du er så præcis og detaljeret i din beskrivelse som overhovedet muligt.

Du finder klageformularen i vores selvbetjening Boligfy under 'Administrativ hjælp', hvor du vælger kategorien 'Klage'. Hvis du vil klage over dit forbrugsregnskab, skal du i stedet vælge kategorien 'Husleje og forbrug'.

Indsend klage via selvbetjening - klik på ►mig

Indsend klage uden login - klik på ►mig

 

Behandling af din klage
Vi forsøger at holde sagsbehandlingstiden så kort som muligt, men der er altid flere forhold, der skal undersøges. Skal sagen også til eksterne parter, tager det længere tid.

Ved husordensklager står fællesklager stærkere
Det kan ofte være svært at vurdere, hvem der har ret i en konflikt. Derfor er det en fordel, hvis I er flere, der klager sammen, når I sender en klage over overtrædelser af husordenen, trusler eller chikane.

Henvis gerne til eventuelle andre beboeres klager over samme problemstilling, når du indsender din klage.

Beboerklagenævnet
Hvis du er utilfreds med vores svar på din klage, kan du klage til det lokale Beboerklagenævn. Din kommune har sit eget Beboerklagenævn. Beboere i Albertslund Kommune skal dog klage til Beboerklagenævnet i Glostrup Kommune, da disse to kommuner har indgået et samarbejde.
Du kan læse mere på borger.dk

Særligt i forhold til forbrugsregnskaber
Hvis ikke BO-VEST kan give dig medhold i din indsigelse over dit forbrugsregnskab, vil sagen automatisk blive indbragt for Beboerklagenævnet i den kommune, hvor du bor. Det er din sikkerhed, for her vil sagen blive undersøgt nærmere og behandlet igen. Du har også mulighed for selv at indbringe et forbrugsregnskab for Beboerklagenævnet, hvis BO-VEST ikke kan behandle din indsigelse.