< tilbage 13-11-2024 - 08:00

INFORMATION OM HELHEDSPLANEN november 2024

 Sidste nyt vedrørende helhedsplanen for Moserne

Kære beboere i Moserne,

Hermed fremsendes det sidste nye vedrørende helhedsplanen for Moserne.

Det har ikke vist sig muligt at få økonomi og byggetilladelse på plads, inden for den planlagte tidsplan. Det betyder desværre, at det ekstraordinære afdelingsmøde, planlagt til den 26/11-24, flyttes til en senere dato i første kvartal 2025.

Rådgiverteamet arbejder på højtryk med at fordele priserne i helhedsplanen, ud på de støttede og ustøttede arbejder, som er nødvendige i dialogen med Landsbyggefonden. Det er Landsbygge-fonden der skal forholde sig til størrelsen på støttemidler, som vi kan få til Mosernes helhedsplan. De støttemidler ligger til grund for hele huslejeberegningen. Derudover mangler vi at få byggetilladelse fra myndighederne, inden byggeriet kan igangsættes.

Så snart at økonomiske beregninger er på plads, og myndighedsbehandlingen er afsluttet, kender vi indholdet af det endelige projekt. Derved også antal og de endelige placeringer af nye tilgæn- gelighedsboliger, sammenlægninger af boliger, og haveboliger (boliger med adgang til haver). Som resultat af det, vil vi kende hvem der skal genhuses, og hvornår de skal genhuses.

Herefter indkalder vi til ekstraordinært afdelingsmøde om helhedsplanen, hvor vi vil præsentere jer for det endelige projekt og økonomi, som også er kaldt skema B. På det ekstraordinære afdelingsmøde skal I godkende det hele samlede projekt.

Vi vil udsende hele materialet med den endelige plan til jer 14 dage før afholdelse af mødet. Husk at I kan se sidste nyt om helhedsplanen på hjemmesiden www.moserne.com

 

Med venlig hilsen

Rådgiverteam, administrationen BO-VEST og ejendomskontoret i Moserne

 

< Tilbage